"Fratrådt tjenesten"
Ryes Brigade

En årgang 1966 har fratrådt tjenesten 5. oktober 2011 under ferie i Spanien.
Det drejer sig om
716 251 "Sammy" Peter Bille Vinkel.

Bestyrelsens tanker går til hans efterladte.

På bestyrelsens vegne udtrykkes et

Æret være Peter Bille Vinkels minde.

-- * --

Endnu en af de gæve Musketerer, æresmedlem ved Sjællandske Livregiments Soldaterforening, 4. Regiment,
oberst Niels Christian Larsen,
afgik ved døden 20. august 2011 og dermed fratrådt ”tjenesten”.

 

Obersten var i perioden 1. marts 1976 til 30. september 1983 chef for Sjællandske Livregiment og blev ved sin pensionering udnævnt til foreningens æresmedlem.

 

Ved oberstens tiltræden som chef for Sjællandske Livregiment var regimentet lidt mere end et halvt år før flyttet i nye omgivelser på Antvorskov Kaserne.

Obersten var en respekteret og meget vellidt soldaterkammerat blandt foreningens medlemmer.

 

På medlemmernes vegne sendes de dybeste medfølelser til den efterladte familie i den for dem så svære tid.

 

På foreningens vegne udtales et

 

Æret være oberst Niels Christian Larsens minde.

 

-- * --  
Et trofast æresmedlem og tidligere ærespræsident

oberst Jørgen Østerby

er efter kortere tids sygdom fratrådt tjenesten natten til den 2. juli 2011.

Jørgen Østerby blev født 18. december 1935 og tiltrådte som chef for Sjællandske Livregiment i 1989.
Efter seks år som en værdsat chef for regimentet
slut-tede den militære karriere med udgangen af 1995.

I tiden som ærespræsident og senest som æresmedlem, har obersten altid vist stor opmærksomhed omkring soldaterforeningens virke ligesom foreningen altid på det militærhistoriske og foreningsmæssige område kunne fremsætte spørgsmål, til ham. Svarene kom prompte og som stor hjælp til det videre arbejde i foreningen.

Obersten vil være savnet som soldaterkammerat  og ven.

Bestyrelsens tanker går til hans efterladte hustru Lillian og parrets børn.

På bestyrelsens vegne udtrykkes et

Æret være Jørgen Østerbys minde

-- * --


Major Poul Eigil Gandrup, er 22. februar 2010 afgået ved døden efter nogen tids sygdom.

Gandrup blev i 1949 blev indkaldt til aftjening af værnepligt ved 12. bataljon i Fredericia og kom efter endt officersuddannelse til 4. Regiment i Roskilde i 1955.

En af Gandrups store interesser var skydning med håndvåben, hvor han ofte repræsenterede regimentet på værdig vis.

Der er i karrieren også blevet plads til at være formand for Slagelse Garnisons Idrætsforening i 10 år ligesom Gandrup i en årrække har påtaget sig hvervet som kritisk revisor i den lokale soldaterforening.

Sjællandske Livregiment havde et venskabsregiment i Skåne (Norra Skånska Regementet), hvor Gandrup også var en af de førende i planlægningen af de gensidige venskabsbesøg.

Gandrup blev som major, kontakt- og velfærdsofficer pensioneret i 1988 fra Sjællandske Livregiment på Antvorskov Kaserne.

På det seneste har kræfterne ikke helt slået til, men alligevel har der været overskud til nogle udadvendte aktiviteter.

Poul Eigil Gandrup vil blive savnet og vi føler med familien i denne for dem så svære stund og udbringer et

 

Æret være Poul Eigil Gandrups minde.


 

Forhenværende kaptajn Hans Kristian Nielsen (HK) er 3. august 2010 sovet ind i en alder af 92 år.

 

HK blev pensioneret fra Sjællandske Livregiment med

udgangen af november 1977.

 

HK interesserede sig meget for den militære del af lokal-

samfundet og har ved sin medvirken til udgivelse af flere

hæfter og bøger sikret en god del af Sjællandske Livregi-

ments historie i og omkring Slagelse.

 

Det er bl.a. blevet til

 ”Slagelse som militært domicil”, 1979,

”Orientering om Sjællandske Livregiment”, 1976,

”Sjællandske Livregiment 375 år”, 1989,

”Sjællandske Livregiments chefer 1614-1984”.

 

HK har i en længere årrække bl.a. været formand for

De Danske Forsvarsbrødres Slagelseafdeling, hvor han

har gjort et stort og respekteret arbejde.

 

Ved sin fratræden blev HK udnævnt til Æresmedlem.

 

Gamle soldaterkammerater fra Sjællandske Livregiment

udtrykker

 

Et æret være HK´s minde.