Referat fra generalforsamling 17. marts 2011 i Peder Aalborgstuen.
Formanden bød velkommen til generalforsamlingen, hvortil var mødt 22 medlemmer fra nær og fjern.
Valg af dirigent.
Til at lede mødet foreslog formanden, at Jens P. Nielsen måtte være den rette.
Han blev enstemmigt valgt.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede herefter, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet gennem kontingent-opkrævningen samt februarnummeret af Gardehusaren.
Valg af 2 stemmetællere.
Dirigenten foreslog Per Østrup og Hans Erik Hansen, som begge blev valgt.
Formanden aflægger beretning for det forløbne år.
Medlemstal
Danske Soldaterforeningers Landsråd.
Medlemstal pr. 31. december 2010.
Der er 27 foreninger tilsluttet på landsplan.
Pr. 31. december 2009: 33.432 medlemmer.
Pr. 31. december 2010: 32.226 medlemmer.
Giver en tilbagegang på 1.206 medlemmer.
Sjællandske Livregiments Soldaterforening, 4. Regiment
Medlemstal pr. 31. december 2011: 220 medlemmer.
En fremgang på 10 medlemmer.
Peder Aalborgstuen har modtaget
4 blyindfattede billeder fra major Gandrups enke,
5 platter (regimentsskjolde) fra boet efter kaptajn H.K. Nielsen.
Til orientering.
400 års regimentsfødselsdag finder sted 17. november 2014. Der har i 2010 været afholdt 2 planlægningsmøder. Arrangementet ser ud til at kunne blive stort.
Lørdag den 2. april af holdes Landsrådsmøde på Nørre Uttrup Kaserne.
Garnisonen ankom til Slagelse den 15. april 1913, hvorfor der i 2013 kan fejres 100 årsdag for garnisonen i Slagelse.
Sjællandske Livregiment flyttede ind på Antvorskov Kaserne 10. maj 1975.
Nordisk Kammeratskabsstævne afholdes i Norge 16.-19. Juni 2011.
Landsrådets 75 års Stiftelsesdag fejres den 10. september 2011 i Sønderborg.
Årets beretning 2010.
Den 12. april på min 70 års fødselsdag med mange gæster, overraskede min bestyrelse ved at udnævne mig til æresmedlem. Mange tak.
Den 17. april blev afholdt Landsrådsmøde. Her kunne jeg på grund af alder ikke stille op. Helmuth Hansen fra Pionerfor-eningen overtog min plads i Landsrådet.
20. april afholdt regimentet bladudvalgsmøde, hvor Hans-Erik Bonde og jeg deltog. Vi drøftede blandt andet bladets pris, da City mail var ophørt med omdeling af bladet. Prisen pr. medlem i året 2010 bliver 17,81 kr. mod 13,87 kr. i 2009. Portoen måtte herefter forventes at blive dyr? Her i 2011 søges rollerne byttet om, således at regimentet påtager sig forsendelsen og vi står for trykningen, da tilskud fra tips- og lottomidlerne ikke må bruges til porto.
29. april havde Hjemmeværnet Forårskoncert på kasernen. Her stod foreningen og Forsvarsbrødrene for ølsalget. Der blev 1.000,- kr. til hver forening.
4. maj deltog Michael Rosenbæk og jeg ved Sct. Mikkels Kirke med foreningens fane.
Per Küster og jeg deltog i Handelshøjskolens fernisering ved udgivelsen af bogen Soldaterforeninger, Hæren bag Hæren, som blandt andet Kaj Løgager er medforfatter af.
Medio juli deltog et hold soldater under ledelse af Michael Rosenbæk i Nijmegenmarchen iført bl.a. T-shirt med soldaterfor-eningens logo.
5. september, den Nationale Flagdag, skete intet i Slagelse Garnison, som trods alt er ”storleverandør” til internationale opga-ver. Vi kan kun sige øv, da garnisonens soldaterforeninger for-mentlig kunne stå for løsning af opgaven.
12. september deltog jeg og formandinden i Forsvarets Dag på Kronborg, hvor Kaj Løgager med frue ligeledes deltog.
18. september fejredes årets soldaterjubilæum sammen med Gardehusarforeningerne. Vi havde 58 personer med, hvoraf de 48 var jubilarer. Lidt flere jubilarer end Gardehusarforeningen.
17. november, regimentets 396 års fødselsdag, deltog jeg uden at være inviteret. Hvad betyder vi for regimentet?
I løbet af året er foreningen også kommet på Facebook, hvilket har givet ca. 270 venner og enkelte henvendelser om medlems-skab.
Vi har i årets løb holdt 4 bestyrelsesmøder.
En stor tak til regimentet, Danske Gardehusarforeninger, Forsvarsbrødrene for Slagelse og Omegn, Danske Soldaterforenings Landsråd samt min egen bestyrelse.
Beretningen blev uden yderligere bemærkninger taget til efter-retning.
Kassereren fremlægger det af revisorer og bestyrelse godkendte regnskab til godkendelse.
Kassereren gennemgik det udleverede status og driftsregnskab og begrundede den manglende betaling af regimentsbladet for 2010. Regningen er først modtaget i 2011.
Regnskabet blev godkendt.
Kassereren fremlægger budget for det kommende år samt bestyrelsens forslag til kontingent til godkendelse.
Kassereren orienterede sammen med næstformanden om arbejdet med en omlægning af fordeling af udgifterne til regi-mentsbladet således, at trykkeudgifter pålignes foreningen og portoudgifter pålignes regimentet. Resultatet forventes at fore-ligge inden for den næste måned.
Bestyrelsen foreslog en kontingentforhøjelse til 200,- kr. med virkning fra 2012.
Budgettet blev taget til efterretning og kontingentforhøjelse godkendt.
Orientering om Peder Aalborgstuens virke og økonomi ved bevillingshaveren.
Her i stuen mener jeg det går godt. Jeg er glad for, at jeg igen i år kan aflægge et godt regnskab, takket være de mange unge som kommer her i stuen. Andre arrangementer har også medvirket til resultatet.
Hos K F U M Soldaterhjem har vi en reklame fra Soldaterforenin-gen på siden af deres kantinevogn. Vi støtter økonomisk med 500,00 kr. om året.
Min ”belønning” for at passe stuen deler jeg med min bestyrelse og deres ægtefæller i form af en let julefrokost som formandinden serverer på vores bopæl.
Ved denne her generalforsamling har stuen en likvid beholdning på 66.000,00 kroner. Sidste år var den på 58.212,00 kr., et plus på 7.788,00 kroner.
Med så mange penge på kontoen har bestyrelsen vedtaget, at der ydes tilskud til en eller to personers deltagelse i Nordisk Kammeratskabsstævne i Oslo sammen med formanden, som er selvskreven.
Næstformanden orienterede om Helmers store beskedenhed i forbindelse med pasningen af stuen. Et stort arbejde til gavn for foreningen m.fl.
En let udregning fortæller, at Helmer i stuens eksistenstid, har været på job ca. 420 tirsdage fra kl. 1830 – 2200 alt sammen ulønnet. Bestyrelsen har udenom Helmer truffet beslutning om, at han sammen med hustruen Birthe får en lille belønning til et passende samvær. En stor tak til Helmer.
Pensioneret oberst E.B. Dam mente nok, at stuen økonomisk skulle sikre, at op til 3 personer kunne deltage i Nordisk Stævne i juni.
Per Østrup udtrykte, at han havde fået tilkendegivet, at mange ville være kede af det, hvis stuen måtte lukke på grund af Helmers afgang fra bestyrelsen på grund af nuværende love.
Indkomne forslag.
Til lovene havde bestyrelsen indgivet følgende ændringsforslag:
§ 1. Stk.4.
Nuværende ordlyd:
Æresmedlemmer udnævnes af bestyrelsen og kan ikke vælges til nogen anden funktion i foreningen.
Foreslået ordlyd:
Æresmedlemmer udnævnes af bestyrelsen.
Ændringsforslaget blev vedtaget med 21 stemmer for og 1 blank.
§ 3. Stk.2.
Nuværende ordlyd:
Har et medlem 3 måneder efter forfaldstid ikke betalt kontingent, påmindes medlemmet af kasseren. Udebliver kontingentet yder-ligere 2 måneder, slettes medlemmet af foreningen.
Foreslået ordlyd:
Kontingentopkrævningen udsendes pr. 1. januar og til betaling SENEST 31. januar. Medlemmer, som ikke har betalt til tiden, vil få en påmindelse af kassereren. Herefter skal betales SENEST 1. marts. Udebliver kontingentet pr. 1. marts slettes medlemmet af foreningen og bladlisten.
Efter forudgående debat om kontingentperioden blev fremsat forslag om, at indføje følgende tekst som første linje:
Kontingentperioden er 1. januar – 31. december.
Herefter blev ændringsforslaget med justering enstemmigt godkendt.
Valg.
a. Valg af kasserer
På valg er
Per Küster for 2 år.
Der var ikke andre forslag. Næstformanden oplyste, at et emne
først var villigt til valg fra
2012 grundet udsendelse i internatio-
nal tjeneste.
Per Küster accepterede at fortsætte et år og blev herefter valgt.
b. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
På valg er
Hans-Erik Bonde for 2 år.
Michael Rosenbæk for 2 år.
Der var ikke andre emner og da begge var villige til genvalg,
blev de enstemmigt valgt,
c. Valg af revisor
På valg er
Jens Peder Nielsen for 2 år.
Der var ikke andre emner og da Jens P. Nielsen var villig til
genvalg, blev han
enstemmigt valgt,
d. Valg af fanebærer
På valg er
Michael Rosenbæk for 2 år.
Der var ikke andre emner og da Michael Rosenbæk var villig til
genvalg, blev han
enstemmigt valgt,
Eventuelt
Formanden oplæste navnene på foreningsjubilarer således:
25 år
Tonny Norup Hansen, Rosens Kvarter, 4a., 2620 Albertslund
Jens Christian Sørensen, Fyrvej 30, Nytorp, 7730 Hanstholm
Svend Åge Sørensen, Asylvej 45, 1., 2600 Glostrup
Morten Mølgaard Larsen, Byvej 42, Meløse, 3320 Skævinge
Allan Hessel, Skovvej 68A, 4220 Korsør
40 år
Knud Jørgensen, Roskildevænget 38,1. th., 4000 Roskilde
Da ingen af dem var tilstede, vil hæderstegnet blive tilsendt med posten.
Forsamlingen udtrykte et stort tillykke.
Ove Larsen fremførte lidt skepsis for foreningens fremtid, da der ikke indkaldes mere til Sjællandske Livregiment og hverve-grundlaget derfor forringes. Måske skulle foreningen overveje at blive en afdeling af Gardehusarforeningen.
Ivar Kraghfremførte, at foreningen trods alt stadig havde med-lemsfremgang og også havde et mål med 400 årsdagen i 2014 og eget 100 års jubilæum i 2017. Derfor bør foreningen fortsætte sit virke.
Vagn O. Jørgensen opfordrede til at fortsætte som Sjællandske Livregiments Soldaterforening.
Finn Andersen udtrykte glæde over, at foreningen fulgte den teknologiske udvikling med hjemmeside og senest var kommet på Facebook. Der ville stadig være hvervemulighed blandt hjem-sendte ”Sjællændere” de næste 30 år.
Per Küster oplyste, at medlemstallet de seneste år har været stigende.
De givne bemærkninger blev taget til efterretning, hvorefter dirigenten takkede for god ro og orden. Ordet blev afslutningsvis givet videre til formanden, som sluttede med tak til dirigenten og med at byde på et let traktement og hyggeligt samvær.
Jens P. Nielsen
Helmer Christensen
Dirigent Formand
Hans-Erik Bonde
Referent
En meget lyttende medlemsskare på foreningens generalforsamling 2011.